Der kommer nye regler for mærkning af fødevarer, der træder i kraft til december.
Som medlem af Københavns Slagtermesterforening har du nu mulighed for at deltage i et gratis kursus, hvor du kan lære om de nye mærkningsregler fir næringsdeklaration, der træder i kraft til december.
Kurset er øvelsesbaseret, og for at få så meget ud af det som muligt, bør du tage din egen PC med. Har du ikke en bærbar pc, vil vi forsøge at opdele os i grupper, så vi kan arbejde flere sammen om en pc.
Inden kurset. Du skal have åbnet for adgang til eKost, så du har mulighed for at arbejde med programmet på kurset.
Ring til Katrine på 5089 5510, så sørger hun for det. Det er selvfølgelig et krav, at I forvejen har eSmiley.
Lidt om eKost. eKost er udviklet til dit eSmiley-system. Med eKost får du et værktøj med mange muligheder for at lette arbejdsdagen med de nye mærkningsregler.
eKost hjælper med:
– Opskrifter: Få et overskueligt kartotek, der holder orden. Mulighed for at evaluere.
– Allergener: Et hurtigt overblik. Ingen bliver nogensinde i tvivl om en rets indhold.
– Labels: Et enkelt klik og du printer fine, nøjagtige varedeklarationer.
Opstår der spørgsmål når du er tilbage i forretningen, vil du ligeledes have mulighed for at kontakte Kathrine for at få hjælp og vejledning.

Kathrine Lehnskov Christensen har i 2 år arbejdet som fødevarekonsulent hos danske slagtermestre.
Kathrine har en baggrund som tilsynsførende og en uddannelse som bachelor i ernæring og sundhed.
Sådan ser aftenen ud
Et kort oplæg om næringsdeklarationer (hvem, hvad, hvorfor).- Gennemgang af det program der i dag findes i eSmiley til beregning af næringsdeklarationer, herunder programmets forskellige funktioner og en række øvelser.
– Introduktion til eKost.
– Hvordan laver man en opskrift med efterfølgende gør-det-selv øvelser.
– Hvordan oprettes råvare med efterfølgende gør-det-selv øvelser.
– Hvilke data skal med på egne labels og hvordan printes labels fra ekost.

